Bliv klogere på din angst
Få hjælp herAngst
Angst kaldes af nogen en folkesygdom. Hvilket er ganske forståeligt idet man anslår, at omkring 300.000 danskere har en eller anden form for angstlidelse, og mindst hver tiende rammes en gang i livet af en angsttilstand.
Angst anses derfor for at være en af de mest udbredte psykiske lidelser i Danmark. Almindeligvis skelnes der mellem normal angst og sygelig angst.
Det er helt normalt at føle angst i situationer, hvor man udsættes for fare. Angsten hjælper os til at blive mere agtpågivende og understøtter os i enten at kæmpe eller flygte fra den farefulde situation – den gør os hurtigere og stærkere.
Desværre oplever vi nogen gange også angst i situationer som reelt ikke er farlige – dvs. angste står ikke mål med faren. Denne angst rubrikkers på forskellig vis afhængig af oplevelsen. F.eks. panik angst, generaliseret angst, social angst, fobisk angst.
Hvad er angst?
Angst er en kropslig/fysisk reaktion, som er en del af vore naturlige alarmberedskab. Angstlidelser kan ses som udtryk for at vores alarmberedskab er blevet for sensitivt og at vi er bange for noget som reelt ikke er farligt.
Er angst en sygdom
Både ja og nej. Angst er ikke en sygdom som influenza, diabetes eller kræft. Men den kan være ganske invaliderende og f.eks. kom 1.026 danskere på førtidspension i 2016 pga. angst.
Nogle gange kan det imidlertid bære en fordel at tale om bestemte angstlidelser, ikke for at sygeliggøre eller stemple mennesker, men for at gøre det nemmere for den alle at genkende symptomerne og tale om dem.
Psykiske udfordringer er ligesom fysiske sygdomme en almindelig del af livet som vi må forsøge at håndtere på bedste vis.
Kan angst behandles?
Ja der findes forskellige former for angst behandling. Angst kan både behandles medicinsk og psykologisk. Ved angst medicinsk behandling taler man ofte om symptombehandling. Den medicinske behandling skal helst foregå ved en psykiater og består i, at man kemisk mindsker/hæmmer angstsymptomerne.
Ved psykologisk behandling af angst fokuseres der almindeligvis på dine følelses- og tankemønstre samt selve oplevelsen af angsten.
Alle angstlidelser kan behandles.
Er angst en sygdom
Både ja og nej. Angst er ikke en sygdom som influenza, diabetes eller kræft. Men den kan være ganske invaliderende og f.eks. kom 1.026 danskere på førtidspension i 2016 pga. angst.
Nogle gange kan det imidlertid bære en fordel at tale om bestemte angstlidelser, ikke for at sygeliggøre eller stemple mennesker, men for at gøre det nemmere for den alle at genkende symptomerne og tale om dem.
Psykiske udfordringer er ligesom fysiske sygdomme en almindelig del af livet som vi må forsøge at håndtere på bedste vis.
Angst symptomer
Alle angstlidelser er ubehagelige og giver meget lidelse. Angst har både kropslige og psykiske symptomer:
- Typiske kropslige symptomer: ryste, svede, uro, hjertebanken, brystsmerter, svimmelhed, åndenød, kvælningsfornemmelser og kvalme
- Typiske psykiske symptomer: uvirkelighedsfølelse, frygte at blive sindssyg, dødsangst, koncentrationsbesvær, rastløshed, søvnbesvær, frygt for nye anfald (angst for angsten).
Forskellige angsttilstande
Angstanfald
Et angstanfald kan føles som et pludseligt sammenbrud af krop og tanker. Hjertet hamrer for hurtigt, man bliver svimmel, kan ikke få vejret, maven vender sig, man ryster, sveder eller fryser.
Sygdomsangst
Sygdomsangst og/eller angst for at dø. Ved sygdomsangst har man mange tanker om at fejle noget og/eller om at dø. Der ses en overdreven opmærksomhed på kropslige symptomer og fornemmelser. Normale fysiologiske reaktioner tolkes som tegn på livstruende sygdom – f.eks. som kræft, hjertesygdom eller hjernesvulst.
Generaliseret angst
Det kaldes generaliseret angst når man bekymrer sig mere end normalt, og mere eller mindre er i en konstant tilstand af ængstelse og uro. Ofte ses det at angsten forplanter si i kroppen og man oplever anspændthed, hjertebanken, søvnproblemer og andre fysiologiske symptomer. Tidlligere kaldte man det også bekymringsangst. Idet man kan bekymre sig om alt muligt – f.eks. dagligdags gøremål, arbejde, økonomi, helbred, overfald, uheld i trafikken osv. Angsten kan siges at være ”frit flydende”, dvs. den ikke angår noget specifikt.
Panikangst
Det kaldes panikangst når angsten kommer pludseligt og ofte uden at man kan udpege en årsag. Anfaldene er kraftige og fysiologiske og mange tror derfor at der er noget fysisk galt – f.eks. at de har en blodprop.
Almindeligvis taler man om panik-angst ved tilbagevendende stærke angst, der opstår uafhængigt af situationen og omgivelserne.
Social angst
Social angst er kendetegnet ved angst for at være sammen med andre mennesker. Ofte er der en frygt for at blive genstand for andres kritiske tanker, at være pinlig eller blive gjort til grin. Ud over spekulationer på andres opfattelse af en ses en tendens til selvnedvurderende tanker. Det er desuden meget almindeligt at man frygter ukontrollerbare synlige angstsymptomer som rysten, rødme, svede eller trang til at skulle på toilettet.
Fobisk angst
Ved fobier er angsten forbundet med en bestemt ting eller bestemte situationer, som ikke er reelt faglige – elevatorer, at flyve, edderkopper, tandlægebesøg osv.